FAQ

Hvor kan man sejle hen?

For at gøre det let og overskueligt anbefaler vi som udgangspunkt to forskellige ruter. Enten en halvdagstur på 3,2 kilometer (ca. 2 timer) med start i Fruens Bøge og ankomst i Munke Mose eller en heldagstur på 9,9 kilometer (ca. 4-6 timer) med start i Bellinge og ankomst i Fruens bøge. Når I bestiller online kan I vælge mellem disse to ruter.

Ved personlig henvendelse, er det selvfølgelig også muligt at planlægge sin helt egen tur, evt. over flere dage.

Kan man booke kanoer over flere dage?

Ved personlig henvendelse har man mulighed for at aftale leje over flere dage og på andre ruter end de to fastlagte ruter.

Følger der veste og padler med?

Ja, der følger naturligvis redningsveste til børn og svømmeveste til voksne samt padler med. Se mere under “Bestilling“.

Hvor skal kanoerne afleveres?

Når I er færdig med at sejle skal kanoerne afleveres i Munke Mose. Se mere under “Udlevering og aflevering af kano”

Hvad sker der hvis jeg ikke afleverer kanoerne på det aftalte sted?

Hvis I efterlader kanoerne et andet sted end Munke Mose koster det 500kr. pr. time der bruges på at lede efter kanoerne, og altid minimum en halv time.

Hvor mange er der plads til i en kano?

Vores kanoer er af mærket Linder 525. Det er de største og mest stabile på markedet. Der er plads til 3 voksne eller 2 voksne og 2 små børn ombord på kanoen.