Aafartens kanoudlejning

Odense Aafart kanoudlejning - Ejby Mølle

Skovsøen - Ejby Mølle

Ejby Mølle

Som noget nyt kan I nu aflevere kanoerne ved Ejby Mølle.
Dette åbner op for en smuk, ny rute fra det hyggelige og idylliske Engen ved Skovsøen til Ejby Mølle. Denne tur byder på smuk, dansk natur og naturoplevelser fra et fantastisk perspektiv. På turen vil I sejle forbi Odense Zoo, hvor der vil være mulighed for at spotte nogle af dyrene fra jeres kano. I vil også sejle forbi nogen af de store, flotte huse på Langelinie.

Når I ankommer til Munke Mose, er det muligt at holde en pause, hvor der kan købes mad og drikke fra Aafartens kiosk der kan nydes i de skønne omgivelser. Her vil være en enkelt overbæring. Der følger derfor en vogn med, og ved Munke Mose skal kanoerne på land, og sættes i åen igen på den anden side af broen (omkring Klaregade). 

Dette er en utrolig smuk tur, hvor I efter Munke Mose fortsætter videre igennem byen, forbi Eventyrhaven og afslutter lige før Ejby Mølle.

Denne rute er perfekt for jer, der gerne vil nyde en hyggelig og rolig tur med familien eller vennerne. På denne rute sejler I med strømmen, og den er derfor særdeles behagelig og nem at sejle. På ruten er åen meget bred, og der er derfor god mulighed for at passere hinanden. Aafartens både sejler også på et stykke af denne rute, så I er meget velkomne til at vinke til skipperen ombord. Kommer en af Aafartens både, bedes I dog være opmærksomme og trække ind til siden, så båden kan passere.

Intro Video

Rute detaljer

Skovsøen – Ejby Mølle
Varighed: Ca. 2-2,5 timer
Niveau: Let/let øvet
Længde: Ca. 6,5 kilometer.

Pris pr. kano pr. dag
Leje
399 kr
Levering
Gratis
da_DKDanish